Tirsdag d. 10. oktober 2011:                                                                                                                                                                                                                  tilbage til forsiden

Vi er så ferieklar!!! Drog afsted mod bussen til lufthavnen kl. 9.30 med hver vores kuffert. Fik checket ind og tog en tur rundt i transitten - for så liiiiige at gå i business loungen og nyde en gang morgenmad. Dejligt - og ungerne nød en omgang massage i loungens massage stole!

Ud til C33 og her mødte vi Cherie (stationmanager i Air Canada) - vi flyver på stand by billetter, så det var spændende om der var plads - og det var der heldigvis og endda...... PÅ BUSINESS!!!! Wow - total luksus - en af Mathildes store drømme gik i opfyldelse. Tusind tak til Cherie - som lige fik en pose Sneakers (ha ha ha - hendes yndlings chokolade). Desværre nåede vi kun lige at sætte os - så kom hun ud i flyet og Henrik måtte flytte sig. Kaptajnens kone var med og hun ville på business..... ØV ØV ØV - så røg Henrik længere bagud. Rigtig ærgerligt, men det kunne ikke ændres - vi gik ombord som de sidste.

 Jo, da - over Grønland

Det var en stor oplevelse for os 3 at prøve business..... Hold da magle - hvor vi nød det - og man kan sagtens flyve jorden rundt med ondt i ryggen, hvis man flyver business. Nøj - hvor sidder/ligger man godt! VI fik varme vaskeklude, appertizer og snacks, en 4 retters menu og alt hvad vi kunne drikke...... Og så var det ellers bare at slå benene op og nyde film, blade .... og en lille en på øjet! Det var en stor oplevelse - og godt Henrik har prøvet det, for så havde det været endnu mere ærgerligt at han ikke var der.

            Jo, det var nu helt ok....  

Vi ankom til Toronto kl. 15 Toronto tid - og her er vi 6 timer bagud i forhold til jeres tid. Fik fat i vores bagage og hos Alamo biludlejning fik vi vores bil. En stor sort Ford Escape.... Super fed bil... og det skulle vise sig at være en god beslutning at leje bil fremfor taxi og tog, som først var planlagt. Og så afsted til vores hotel en halv time fra lufthavnen - og det fandt vi efter en lille rundtur i Toronto (her er mange ensrettede veje - smil). Og her var endnu en gang luksus: Vi forlod bare bilen ude foran hotellet - så var der en chauffør som kørte den til parkering. Total griner.... vi manglede bare den røde løber! Fint værelse på 23. etage og med flot udsigt over Lake Ontario. God deal Henrik har fået lavet dér - fint værelse til super pris!

Vi fik lige bad alle 4 og så var det ud af døren - der var bestilt bord til os i restauranten på toppen af CN tower, som indtil år 2010 var verdens højeste tårn. Nu er det overgået af...?. Restaurantens yderste del drejer rundt og vi sad SÅ perfekt....... helt ud til vinduet og kunne nyde Toronto by night. Fik en okay middag og vino mens vi drejede en omgang og lidt til rundt. Det tager 72 minutter for restauranten at dreje en omgang. Lidt svært at gå på toilettet, som ligger i midten af tårnet, for når man kommer ud, så er ens bord "kørt" væk. Middagen var ikke noget at skrive hjem om i forhold til prisen - så det undlades - var okay, men that's it. Vi blev MEGET trætte efter mad og vin - og fik desserten med hjem i doggy-bag. Smiler.... og den ligger stadig i vores køleskab. Vi nåede lige at gå 2 etager ned under restauranten for at stå på et glas gulv, så man kan se ned....350 meter ned! For pokker, hvor var det væmmeligt! Jeg blev på det normale gulv. Og så var det ellers hjem og ungerne godt trætte og sov kl. 22. Lang dag....

Henrik ville lige checke mail - og så kom chokket!!!!!!!!!!!!!!!! Der var mail fra hende, som vi havde lejet lejlighed af i New York. "Jeg har ikke modtaget jeres depositum, så jeg har lejet lejligheden ud til anden side". Hold da op - så kan det godt være Henrik og jeg vågnede. Henrik ringede straks til hende og hun påstod hårnakket at hun ikke havde modtaget de $500 i depositum. Vi har sendt hende kvittering og det hele på udlands overførslen, som vi lavede d. 26/9 - så fis med hende! Mærkeligt at hun så først kontakter os nu - 1½ dag førvi ankommer. Nå lang historie - og vi var tossede, men fakta er jo at vi ikke ikke har noget at bo i nu, når vi kommer til NYC og at hun måske har scoret vores $500......  Men nu var det vigtigste at finde noget at bo i og da det var nat herovre, så kunne vi ikke gøre så meget. Vi søgte lidt på nettet uden held - og så godnat!