Søndag d. 16. oktober 2011:                                                                                                                                                                                                        tilbage til forsiden

Så blev der ellers sovet igennem.... Det var vist tiltrængt, men kl. 8 vækkede vi ungerne med morgenmad på sengen, som jeg havde hentet nede hos Fluffy's på hjørnet. Og vi har fået kaffe-koger på værelset, så det er så skønt.....

Så afsted det gik - igen til Rockefeller centeret, hvor vi tog helt op i toppen - 69 etager oppe og så ud over et flot NYC i solskinsvejr! Det var vildt imponerende....

Så videre og igen - en sportsbutik og her fik jeg Nike sko til $69 og drengene fik caps. Videre gik det til Madame Thussauds Wax museum på 42nd. Henrik gad ikke, så han gik og shoppede lidt og hyggede sig på Starbucks. Vi havde det sjovt. Der var mange gode "kopier" og Mathilde så Justin Bieber.... hm - man han levede altså ikke op til "the real one". Vi så også en 4D film med Happy Feet og vi var i spøgelsesdelen, hvor Tilde skreg, så de hørte hende på hotellet. :-) Der var en montre med walkman gennnem tiden - fra 1980 med kassette bånd og nu Ipods fra 2010. Det var meget sjovt at se. Entreen var lidt peberet - $ 36 pr person. Igen i sko butik - nu Skechers og fik købt sko igen igen igen..... Det er altså noget af det, som kan betale sig at købe herovre.

   

Vi nød frokosten udenfor en café i solen og så gik vi over på Central stationen og så den - meget smuk og imponerende bygning. Herfra gik vi til Lexington Ave hvor der var søndags marked og hvor Lexington Ave er lukket af fra 42nd til 57th gade. Det var meget sjovt og mange billige ting.... fik købt lidt t-shirts, træningsbukser, sweatshirt og spiste maj på pind, chokolade jordbær og smoothies.... uhm....

Så var vi en tur i Abercrombie & Fitch.... Puha - hurtigt ude igen..... MANGE mennesker og mørkt og ikke til at hitte noget... :-)

Nøj - hvor havde vi nu trætte fødder! Hjem på hotellet og benene oppe og nu må vi se, hvad vi gider i aften!

Vi gad godt - og klokken 20 gik drog vi afsted i taxi til Empire State Building. Vi har fri billetter fra vores City Pass og kom hurtigt ind. Det var ikke så mange mennesker - så op med elevatoren til etage 102...... Det var vildt! Og så ellers ud på observatorie dækket og se hele NYC i aften belysning..... Det var bare så flot!!!!! Hold op med lys og liv..... Man fik hovedtelefoner på, hvor i en guide fortalte om NYC set oppe fra alt efter hvad side man stod på. Ned igen - og så skulle vi have noget aftensmad - nu var klokken også 21.30. Vi gik tilbage til Times Square og spiste på Juniors, som lå i en sidegade til Times Square. Fik god mad - men GOSH hvor var vi trætte...... Nu skulle vi bare hjem - og da der holdt en kæmpe hvid limosine udenfor - så gik Henrik lige hen og fik ham overtalt til at køre os hjem for $20..... ha ha ha ha..... Mathilde kunne slet ikke få luft - hun er total "limo-freak" - og hun røg også rundt inde i limoen og lod Mikkel fotografere sig som en anden "modellos"! I den bageste ende af limoen sad to meget trætte forældre og grinede! Men det var en god tur og hun var glad! 

   

Godnat.............